Værdier

Vores mål er at drive et moderne, velfungerende lægehus, hvor vores patienter føler det naturligt at henvende sig med helbredsproblemer af enhver karakter.

Vi forpligter os til at levere den mest opdaterede viden og foretage kvalitetssikring af den behandling, der foregår i lægehuset. Som patient vil du blandt andet opleve at få tilbudt forebyggelseskonsultationer i forbindelse med livsstilssygdomme samt årlig status i forbindelse med kroniske lidelser.

Vi bestræber os på, at der ikke er for lang ventetid på planlagte tider. Det vil være muligt at få en akut tid samme dag, som du ringer, såfremt det vurderes nødvendigt.

Vi ser det som en forudsætning for en god behandling, at vi kender dig og din situation. Som patient vil du opleve, at vi spørger ind til det, der betyder noget for din sundhed. Vi bestræber os på, at du ser den samme læge hver gang, hvis du ønsker det. Dog er det ikke altid muligt – især ikke ved akut opstået sygdom, hvor vi hjælper hinanden med vores fælles patienter.